Personale
Kurser og efteruddannelse
Alle i klinikken efteruddanner sig naturligvis løbende og er i løbet af året på relevante kurser - alt efter faglige behov og ønsker. Vi ser det som et nødvendigt fundament for at tilbyde den optimale behandling, bevare arbejdsglæden samt vedligeholde og udbygge fælles kompetencer.
Samarbejdspartnere
Det er vigtig for os, at du altid får den bedste behandling. De behandlinger vi udfører i klinikken er på et fagligt højt niveau. Selv om vi kan meget, er det ikke på alle områder vi er eksperter. I nogle tilfælde vil det være nødvendig at henvise til en af vore samar-bejdspartnere, eksempelvis en kollega med speciale i kirurgi, paradentose, tand-regulering eller bidfunktion.Alle proteser, kroner og broer fremstilles af danske teknikere. Vi mener, de er bedst til at efterkomme vore kvalitetskrav. Med et tæt samarbejde og god dialog, kan vi sikre et optimalt niveau og dermed bedre reultat for dig.

Charlotte Molbech
Født i 1960, gift med Peter, sammen har vi Sebastian og Linnea, fra henholdsvis 1991 og 1993. Jeg er uddannet på Århus Tandlægehøjskole og efter et studieophold på en amerikansk tandlægeskole blev jeg tandlæge i 1984. De første femten år arbejdede jeg i Ulfborg og siden syv år i Holstebro. Jeg kom her til Brotorvet i april 2006 og blev medejer 1. januar 2007. Jeg er morgen-svømmer og holder af gå- og cykelture. Familien tilbringer gerne ferier og weekends i sommerhuset i Klitmøller sammen med gode venner, hvor vi elsker at svømme i store bølger og surfe, kite og sejle i havkajak. Jeg er inkarneret skiløber, svampeplukker og fan af gode bøger – gerne krimier.

Susanne Odgaard
Uddannet til tandlæge i 1993 og efter fem år i privatpraksis i Holstebro, flyttede hele familien 2 år til Schweiz.
I 2000 blev jeg ansat hos Ellen, og har været medejer siden 2003. Jeg er født i 1965, opvokset i Struer og gift med Jakob. Vi har tre piger - Anna, Agnete og Caroline, som tit kigger forbi klinikken. Løber på motionsplan og står også gerne på ski. Når det er ferietid, elsker jeg at rejse rundt med familien, og vandrer gerne, hvis det er muligt.

Pernille Wessels
Jeg er opvokset i Holstebro, uddannet tandlæge i 1988 og har arbejdet i privat praksis i Tyskland og Danmark samt i børnetandplejen. Et år har jeg boet med min familie i Nordnorge.
Jeg er gift og har 2 børn.
Jeg kan lide at arbejde i haven, rejse med min familie og have et aktivt udeliv.

Dorte Jakobsgaard
Født i 1970, uddannet klinikassistent i 1993, har været i klinikken siden januar 1996. Jeg er født, opvokset og bosiddende i Holstebro med min mand og to børn samt katten…
Fritiden går med motionsboksning, løb, glaskunst og blomsterbinding.

Iman Al-haydar
Jeg er født i 1966, iraker, gift og har tre børn.
Uddannelsen som tandklinikassistent blev jeg færdig med i januar 2007 og straks fastansat. I mit hjemland er jeg uddannet kontorassistent.
Min fritid tilbringer jeg sammen med min familie.
Jeg kan godt lide at dyrke motion. Og at shoppe…

Pia Baltzer
Jeg er født i 1969, gift med Torben, sammen har vi Ditte og Maia. Jeg er oprindelig uddannet klinikassistent og har arbejdet som det i otte år. Jeg blev færdig som tandplejer i 2005 og har været fastansat i klinikken siden april 2006.
Fritiden går med familie, venner og gymnastikken, der altid har været en stor del af mit liv. Jeg har været på Holstebroegnens Repræsentationshold i adskillige år. Udover gymnastikken løber jeg et par gange om ugen.

Karina Trøjborg Hannibal
Jeg er født i 1976, uddannet tandklinikassistent i 2000 og blev ansat på klinikken august 2007.
Jeg er født og opvokset i Holstebro, bosiddende i Vind med min mand Alan og vores labrador.
Fritiden går med gå- og cykelture med hunden, golf, familien, huset, haven samt billedemaling.

Vibeke Nygaard Primdahl
Født i 1971, uddannet klinikassistent i 1995. Har været ansat i klinikken siden januar 2008. Jeg bor i Holstebro med min mand Kurt og vores 3 børn.
Jeg holder meget af naturen og især sol og sommer. Er vild med at lave mad og bage, men der bliver også tid til motionsløb og gymnastik.

Yvonne Vitting Nielsen
Jeg er født i 1958. Uddannet som klinikassistent i 1978 og har overvejende arbejdet i privat tandlæge praksis. Fra 2003 til 2007 arbejdede jeg ved Den Regionale Specialtandpleje, som er et tandpleje tilbud for fysisk - og psykisk handicappede.
Jeg bor i Holstebro sammen med min mand Poul Erik, og vi har 2 voksne sønner, 1 svigerdatter, 1 barnebarn og 1 hund.Min fritid nyder jeg sammen med familien og vennerne. Jeg holder meget af at cykle - og gå lange ture, derudover dyrker jeg aerobic om vinteren; men sidder jeg stille foregår det allerhelst med strikketøjet eller en god bog - gerne biografier.

Dorte Tamstrup
Jeg er elev i klinikken og forventes at afslutte min uddannelse som tandklinikassistent i foråret 2013.
Jeg er født i 1969. Bor i Holstebro med min mand Jørgen og vores to drenge.
Min fritid bruger jeg sammen med familien, huset og haven og så er jeg altid på evig jagt efter unikke og stemningsfulde loppefund og effekter. Jeg holder meget af at cykle og det bliver også til en løbetur i ny og næ.

Lisa Brogaard
Jeg blev uddannet tandplejer i 1992 og har siden arbejdet som sådan først i Schweiz et år, så 4 år i Frederikshavn og 10 år i Sæby. Herefter rykkede jeg teltpælene i det nordjyske op, fik job i Ringkøbing og flyttede hjem til Vestjylland. Her bor jeg igen i Tim hvor jeg er født i 1968 og har haft mine ungdomsår.
Jeg slapper af i haven eller i stuen med en god bog – gerne en krimi…altså når ikke lige jeg skal slå græs, klippe hæk, ordne brænde eller andet sjovt. Hygge med familie og venner står også i høj kurs hos mig. En kop kaffe er der altid tid til.
En del af min fritid bliver brugt på at give massage da jeg også er uddannet massageterapeut. Det er en stor glæde at give lindring til ømme muskler og ro til en stresset krop.
